At miste sin ægtefælle kan være en af livets sværeste situationer, og midt i sorgen skal der tages stilling til, hvordan boet skal behandles.
Ofte vil du som længstlevende ægtefælle have mulighed for at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at arven efter din ægtefælle ikke skal fordeles til børnene med det samme. Du fortsætter i stedet med at råde over jeres fælles
formue.
Børnene får derfor som udgangspunkt først deres arv, når det uskiftede bo en dag skiftes, for eksempel hvis du selv dør, ønsker at skifte eller vil gifte dig igen.
Det kan give ro, tid og økonomisk handlefrihed i en svær periode. Men uskiftet bo er ikke altid den bedste løsning. Du overtager også et ansvar, og valget kan få betydning for både din økonomi, dine børn og dine fremtidige
muligheder.
Du kan sidde i uskiftet bo med jeres fælles børn. Det kræver ikke deres samtykke. Uskiftet bo omfatter som udgangspunkt den delingsformue, som du og din ægtefælle havde.
Uskiftet bo er kun en mulighed, hvis nogle betingelser er opfyldt:
I skal have formuefællesskab
Uskiftet bo kræver, at I som ægtefæller havde formuefællesskab. Havde I særeje, skal der tages særskilt stilling til, om og i hvilket omfang uskiftet bo er muligt.
Særbørn skal give samtykke
Hvis din ægtefælle har børn fra et tidligere forhold, såkaldte særbørn, skal de give samtykke til, at du kan sidde i uskiftet bo.
Man kan på forhånd have talt om ønsket om uskiftet bo og indhentet et forhåndssamtykke fra særbørnene. Det giver tryghed for ægtefællerne og forebygger konflikter. I andre tilfælde skal spørgsmålet håndteres efter dødsfaldet.
Du skal kunne opfylde dine forpligtelser
Et bo kan ikke udleveres til uskiftet bo, hvis du som længstlevende ægtefælle efter udleveringen ikke råder over tilstrækkelige midler til at dække såvel din afdøde ægtefælles som egne forpligtelser. Skifteretten skal kunne udlevere boet på et forsvarligt grundlag.
Vælger du uskiftet bo, skal du senest 6 måneder efter dødsfaldet indsende en formueoversigt til skifteretten. Den viser jeres aktiver og gæld på dødsdagen.
Uskiftet bo lyder umiddelbart som den nemme løsning, men den har konsekvenser, som mange først opdager senere:
Du kan altid vælge at skifte boet senere, enten helt eller delvist, hvis din situation ændrer sig.
Beslutningen om uskiftet bo bør aldrig træffes pr. automatik. Er der særbørn, gæld i boet, særeje eller planer, der rækker ud i fremtiden, er det vigtigt at få rådgivning, før du vælger. Som advokat med speciale i arveret og dødsbobehandling hjælper jeg dig trygt gennem overvejelserne og sørger for, at valget passer til netop din situation.
Læs mere om dødsbobehandling eller om arveret generelt.
Du er også velkommen til at ringe på 60 22 89 90 eller sende en besked via kontaktformularen for en uforpligtende samtale.
Kontakt mig i dag og lad mig hjælpe dig videre. Jeg står klar til at besvare dine spørgsmål og finde den bedste løsning for dig.
Du er også velkommen til at benytte min kontaktformular, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt!
Kontakt mig i dag og lad mig hjælpe dig videre.